Matrikkel 5A.

Gården 'Sædinge by 12' (matr. nr. 5) eller Kildegård' som den hedder, har formentlig været i familiens eje i hvert fald fra 1795 og måske endda før. Det var en af de store gårde i byen og havde et betydeligt stykke jord til. Oprindeligt var det en fæstegård men senere har familien købt gården og senere endnu solgt jorden fra.

I alt havde gården 62 tønder land hvoraf 42 td. var marker, 18 td. var enge og 2 td. var have og gårdsplads. I starten af 1900 dyrkedes der på markerne sukkerroer, byg, kløver, og havre, og i staldene havde man 26 malkekøer, 25 ungkvæg/ kalve, 2 tyre (rød dansk race), 5 heste, 2 føl, 2 får, samt 30 fedesvin.

Grunden til gården

På nedenstående luftfoto ses gården til højre i billedet. Det er i dag en trelænget gård med en stor lade i syd og stuehus i øst. Længerne i nord og vest er stalde. På matrikelkortet til venstre ses matriklen (nr. 5) som en aflang 'trekant' med gården beliggende i det nord-vestlige hjørne af matriklen.

Grunden gennemskæres af nogle enkelte åer og dalsænkninger. Selve navnet 'Kildegård' er opkaldt efter en af disse kilder, men i dag er den dækket af motorvejen.

Terrænet på matriklen er meget kuperet og må i gammel tid have haft et ret sumpet område i midten. Måske har dette været brugt til græsning af dyrene. På tværs af marken har der gået en vej/ sti i nord-syd gående retning til Holeby og i den nordlige ende af denne lå en lille bro.

Gården gennem årene

Kigger man på ældre fotografier af gården kan man se at der er lavet en del forandringer i løbet af årene.

På dette foto er gården fotograferet et sted før 1907. På gårdspladsen ses den nu nedrevne stald længe, delvist skjult bag den store nye lade. Oprindeligt har gården altså været firelænget men omkring 1900 er den store lade opført og senere i ca. 1910 - 30 må den gamle være blevet revet ned.

På dette luftfoto fra ca. 1910 - 30 er staldlængen nu revet ned og en række træer har overtaget pladsen. (Endnu har de to gamle staldlænger også stråtag.)

Kigger man på det helt gamle kort fra 1819 ligger længerne som tre klumper ved siden af hinanden og stuehuset i øst er ikke tegnet på.

Sædinge år 1819

På kortet over Sædinge fra ca. 1892 ses ved siden af gadekæret også de tre længer af gården men denne gang ligger de i vinkel. Igen er der ikke tegnet noget stuehus på, så om kortene simpelthen er fejltegnet eller om stuehuset på det tidspunkt ikke har eksisteret vides ikke. Det stemmer i hvert fald ikke overens med en brandforsikring af gården fra omkring 1855, hvor stuehuset på daværende tidspunkt ligger i øst. (Gården blev da forsikret for 730 rigsdaler).

Sædinge 1892

Til gengæld ses på kortet fra 1892 at der har ligger et lille hus et stykke nede på grunden tæt ved vejen. (lige over 'S'et' i Sædinge). Man kan se at der ifølge folketællingerne 1834 - 40 har ligget et aftægtshus hvor forældrene flyttede hen når de overgav gården til den ældste søn og hans familie. I dag ses ingen rester på grunden ud over et planeret stykke jord omgivet af buske. (Aftægtshuset blev samme år som gården (1855) brandforsikret for 140 rigsdaler.) Senere (fra før 1907) har familien brugt et lille hus til venstre for kirken , - det gamle Fodermesterhus, som aftægtsbolig.

Ovenstående foto viser stuehuset set fra havesiden i ca. 1910 - 30. Stuehuset var grundmuret med bindingsværk, men da man imellem 1917 og 25 byggede to små udhæng på forsiden af stuehuset (i gården) har man formentlig dækket denne side af huset med en skaldmur så bindingsværket ikke længere ses. For enden af stuehuset (syd for) lå en overgang en svinestald og bagved en urtehave.

Spor fra fortiden

Præcist hvornår stuehuset er opført vides altså ikke, men følgene historie kan give en ide om en genopbygning eller restaurering:

Midt på gårdspladsen, som er den originale fra dengang, ligger en firkantet sten med initialerne: H C S og S C, samt et årstal hvor tallet 8 indgår, måske med et 3 eller 5 tal bagefter. Den ses i nederste højre hjørne på nedenstående foto.

Initialerne stammer fra Hans Christoffersen og hans anden kone Sofie Christoffersen som boede på gården fra 1878 til hans død i 1900. Årstallet kunne da vel være 1883 eller 1885. Måske blev stenen derfor lagt i forbindelse med restaurering eller genopbygning af stuehuset. Cirklen i højre hjørne af billedet viser stenens placering.

Dette er ikke det eneste vidne om de tidligere beboere. På en bjælke i en af staldene er der ridset 'III MS 1876'. I folketællingen 1880 findes på gården en tjenestepige der hedder Maren Stine Mortensen, som det måske kan være, men hvad de tre streger står for vides ikke. Det kan også være en håndværker der har sat sine initialer.

På ovenstående billede kan man ane at der er nogle af brostenene der danner en stor cirkel foran den røde ladeport. Denne cirkel har været brugt til tilridning/ træning af hestene.

Som det også fremgår af billedet er nogle af de skrå bindingsværks bjælker buede i toppen. Dette kan måske skyldes at det er gammelt tømmer fra et skib. I gamle dage før der kom et fyr ved sydspidsen af Lolland gik ganske mange skibe på grund, og tømmeret herfra blev som regl solgt til de lokale som byggematerialer.

Bag den lille sorte dør i den højre længe havde tjenestefolkene deres indkvartering.

Lige til venstre for gården lå gadekærdet og på den anden side lå den daværende skole (matr. 1A) og til den tilhørte marken matr. 1B. I dag er skolen lavet om til tømmerhandel og går man endnu længere tilbage lå skolen længere nede af vejen lige vest for kirken. Matrikkel 1B hørte i en periode frem til 1930'erne med til gården (matr. 5A) men alt jorden er i dag solgt fra.


Sædinge (ca. 1842- 99) med skolen indtegnet.

Slægtens tidligste personer

De første personer i slægten jeg har fundet frem til stammer formentligt fra Nebbelunde, men har senere bredt sig til forskellige gårde i Sædinge. Præcist hvornår Kildegård er overtaget af slægten er ikke helt sikkert, men ca. fra 1795. De første generationer af slægten Kok var:

Før 1695 - ca. 1736
Christoffer Kok og hustru Inger Zachariasdatter

Christoffer og Inger bliver gift mellem 1715 og 1726 og bor i Nebbelunde sammen med deres børn. Men der er på det tidspunkt familie relationer til Sædinge hvor Christoffers bror bor og hvis søn de bl.a. i 1730 har i pleje. (Christoffer dør omkring 1736 og Inger gifter sig igen med først Hans Jørgensen Ærebo og senere Niels Erichsen.)

1715 - 1782
Jørgen Christoffersen Kok og hustru Else Lorentzdatter

Christoffers søn Jørgen var således født i Nebbelunde i 1715. I 1743 gifter han sig med Karen Hansdatter i Nebbelunde kirke men derefter flytter de til en gård i Sædinge. Her får de en del børn indtil Karen dør i 1770. Samme år gifter Jørgen sig igen med Else Margrethe Lorentsdatter fra Tirsted, og de bor sammen på gården frem til hans død i 1782. Det fremgår af kirkebogen at de to familier i hhv. Nebbelunde og Sædinge er faddere ved hinandens børns dåber.

1783 - 1795
Else Lorentzdatter og Mads Hansen (Kok)

Den 6/2-1783 gifter Else sig igen og denne gang med en mand ved navn Mads Hansen fra Sædinge. Mads var ikke i familie med Jørgen men tog alligevel efternavnet Kok, formentlig fordi han flyttede ind på familien Koks gård. (Alle hans efterkommere bærer derfor også navnet Kok. Bl.a. Hans Kok Madsen som senere blev sognefogde i Sædinge.) I folketællingen af 1787 bor Mads og Else sammen med deres fælles søn Hans og hendes tre børn fra det tidligere ægteskab. Der udover boede samme år på gården en anden lille familie på tre personer samt en tjenestekarl.

14 år senere, i 1801 folketællingen, bor Mads og Else stadig sammen med to af børnene samt to tjenestepiger på gården. Det er formentlig deres ældste fælles søn Hans Madsen (Kok) der overtager gården og dermed fører sin gren af slægten Kok videre i Sædinge.

Kildegårdens ejere gennem tiden:

Samme år (1801) finder man Elses ældste søn Christen Jørgensen Kok og hans kone Anne Kirstine Hermandsen på en anden gård i Sædinge, nemlig Kildegård. De har da to børn og tre tjenestefolk.

1795 - ca. 1830
Christen Jørgensen Kok og hustru Anne Kirstine Hermandsen

Christen og Anne Kirstine (datter af Herman Skoleholder i Sædinge) bliver gift den 10/4 - 1795 i Sædinge kirke og overtager formentlig på det tidspunkt Kildegård (fra hvem vides ikke). To gange i træk får de tvillinger men begge gange dør de og et sted mellem 1811 - 1833 dør også Anne Kirstine. Christen gifter sig igen med den 10 år yngre Maren Madsdatter. Her bor de indtil de vidergiver gården til Christens næst ældste søn Jakob Kok og flytter ud i det lille aftægtshus som ligger bagerst i haven. (Aftægtshuset er som nævnt aftegnet på kortet fra 1892.

I folketællingen 1834 fremgår det altså at Christen og Maren bor i aftægtshuset og at Jakob Kok nu bor på gården sammen med sin kone Lisbeth, deres barn Maren Kirstine og fire tjenestefolk. Grunden til at det ikke var den ældste søn Jørgen Christensen Kok, der fik gården var at han allerede i 1825 havde giftet sig til en gård i Holeby (matr. nr. 8). I 1844 dør Christen som 'aftægtsmand' i Sæddinge.

1830 - ca. 1860
Jacob Kok og hustru Lisbeth Jacobsdatter

Sønnen Jacob og hans kone Lisbeth bliver gift i 1829 og i folketællingen 1840 bor de sammen med deres to døtre og fire tjenestefolk på gården. Ligeledes finder man dem i 1845 og 1850 hvor de har hhv. tre og to tjenestefolk. (I perioden 1834 - 1850 er en af disse tjenestefolk Jakobs lillebror Hans Christian Christensen Kok.)

I 1846 kommer så deres yngste datter Christinna til verden og de får i alt tre piger. I både 1831 og 1841 havde Lisbeth født drengebørn men de var begge døde som ganske små. Derfor bliver det datteren - Dorthe Jacobsdatter - som får lov at overtage gården sammen med sin mand Hans. (Formentlig er Jacob og Lisbeth da flyttet ud i aftægtshuset, som i hvert fald ligger der frem til 1898.)

1860 - 1903
Dorthe Jakobsdatter og Hans Kristoffersen (og Sofie Frederikke)

I 1860 bliver Dorthe gift med Hans Kristoffersen fra Sædinge og de flytter formentlig ind på gården. Den 1. juli 1872 køber Hans gården til fri ejendom fra 'Baroniets Sønderkarle' og gården har altså indtil da været en fæstegård. Men desværre dør Dorthe og i 1878 gifter Hans Christoffersen sig igen med Sofie Frederikke Jensdatter fra Nebbelunde. Da Hans Christoffersen dør den 25/2-1900 overgår skødet således til Sofie Frederikke og det bliver hendes første søn - Jens Christian Kristoffersen (født 10/3-1879) - som i 1903 overtager forpagtningen af gården og den 1. juni 1912 får han skødet fra sin moder.

Efter 1903 - 1961
Jens Christian Christoffersen og Sara Kirstine Hansdatter Møss

Jens Christian Christoffersen bliver gift med Sara Kirstine Katinka Hansdatter Møss (født 23/1-1880) fra Solbakkegård i Sæddinge (matr. nr. 4a) og de har Kildegård fra 1903 og frem til hans død i 1961. Igen får de kun piger (i alt 6) og herefter er det deres ældste datter Sara Margrethe Christoffersen der overtager gården sammen med sin mand Hans Christensen.

1961 - ca. 1977
Sara Margrethe Christoffersen og Hans Christensen

Sara er født i 1904 og som sagt overtager hun sammen med Hans Christensen Kildegård i 1961. De får to piger - Erna og Tove og det bliver Tove - den yngste der overtager gården. Hans Christensen dør i 1977 og Sarah i 1989.

1977 - 2003
Tove Christensen og Robert Olsen

Datteren Tove Christensen bliver altså den næste i familien sammen med sin mand Robert Olsen til at overtage gården, og derefter har deres søn - Jens Olsen - ovetaget den. Det er i dag ham og hans kone Pia der driver gården.