Brandsprøjten og sprøjtehuset

Errindlev havde sin egen brandsprøjte (ovenfor), og sprøjteføreren hed i mange år Jørgen Koch (formentlig ham på vognen). Han var samtidig den lokale saddelmager, og selve sprøjtehuset hvor sprøjten stod, stod lige uden for Jørgens hus. Om han havde fået jobbet netop fordi hans hus lå lige ved gadekæret, hvor sprøjten fik sit vand fra, er ikke til at vide.

På ovenstående foto ses Jørgen uden foran sit hus (Rødbyvej 9), og bindingsværkshuset helt til venstre er sprøjtehuset. En tidligere beboer fra byen, Ellen Clausen, erindrer at der op til et valg var klistret en plakat med 'Stauning eller Kaos' op på porten af sprøjtehuset.

Der var som sådan ikke noget fast brandkorps, men gårdene stillede med brandfolk når der var brand. Brandmændene var udstyret med stiger og brandhager som de brugte til at rage stråtaget af husene. Jørgen ejede vist også en brandhjelm. En lille anekdote fortæller at Jørgen af folk i byen fik tilnavnet 'Koch kludesko', fordi han til tider ankom til brandene i sine hjemmesko når det skulle gå rigtig hurtigt.

Brand billeder

Der har tit været brand i byen og i Jørgens søns fotoalbum er fundet efterfølgende fem billeder fra Errindlev:

Brandsprøjten i aktion ved gadekæret. Tre mand pumper i den ene ende og formentlig lige så mange i den anden ende.

I den anden ende holder to mænd slangen og forsøger at slukke en brand i noget der ligner en ovn på hjul.

Her ses branden tæt på. Vi befinder os for enden af gadekæret over for kirken og rytterskolen.

Ovenstående foto er taget ved branden af en ukendt gård. Stråtaget er allerede væk.

På ovenstående foto er det svært at se om det er fra branden af en bygning eller om det er en kontrolleret afbrænding af affald. Stedet er også ukendt.

Brand historier

En af Gunnars legekammerater Kaj Due (født 1911), som boede på en gård på den anden side af gadekæret har i 2004 fortalt følgende to historier:

Ved vejen ned mod Sjælstofte lå fattighuset. Engang var der en lille pige som skulle finde noget under sin seng. Hun tændte et sterinlys og tog det med ned under sengen, men flammen fik fat i halmen og det begyndte at brænde. Straks blev der sendt bud efter Jørgen og sprøjten, og de fik slået gavlvinduerne ind og fik slukket branden.

Der hvor lægen lå (matr. 67a), lå der engang et stråtægt hus. Det var ejet af arbejdsmand Vittus Rasmussen og hans kone Anna. En aften blev han og konen uvenner og som straf truede han med at brænde huset ned. Konen løb over til skomager Ole Madsen, som boede for enden af gadekæret og som også var ringer. Hun bad ham ringe med klokkerne og sige at der var brand, men da Ole kom derover kunne han ikke kunne se nogen ild. Så kom børnene og fortalte ham at den var god nok og at Vittus var gået op på loftet og havde tændt tændstikker. Men det endte alligevel med at huset brændte ned.

Ellen Clausen fortæller: En sommer omkring 1938 var der opstået brand på Frederik Krogs gård ved Brugsforeningen (nu med de to siloer), men da de skulle bruge sprøjten den virkede ikke. Den var blevet utæt og det endte med at gården brændte ned så de måtte bygge en ny.

Sprøjten kom aldrig rigtig til at virke igen, og i stedet rendte børnene og legede med den ude på vejen.

I nyere tid er bl.a. præstegårdend udbygning brændt i1972 og da mødte det meste af byen op for at hjælpe med at bære ting ud eller for at se på.

Sprøjten på museum

Sprøjtehuset kom på Maribo frilandsmuseum engang i 30'erne, og i mange år efter stod brandsprøjten derfor i smedens rejsellade og forfaldte. Da laden blev revet ned blev sprøjten flyttet til en lade i Holeby, men efterhånden faldt sprøjten endnu mere fra hinanden.

I nyere tid er stumperne blevet bragt ud til frilandsmuseet og sprøjten er nu resatureret tilbage til den oprindelige køreklare stand. Errindlevsprøjten står i dag på et lager og det er altså ikke den sprøjte man kan finder inde i sprøjte huset. Til gengæld tages Jørgens gamle sprøjte frem ved særlge festlige lejligheder og den kan stadig pumpe vand op fra branddammen på museet.

Sprøjtehuset som det ser ud i dag (2005) på Maribo Frilandsmuseum.

Errindlevsprøjten som den ser ud i dag (2005) på Maribo Frilandsmuseum.