Forsiden             Stamtræ             Oversigt             Historier             Ressourcer
 

Møllen

I de første folketællinger finder vi en kvindelig ejer af en mølle i Errindlev, nemlig Nille Marie Holm. I 1834 er hun 31 år, enke og bor på møllen sammen med sin svigermoder, tre sønner og to tjenestefolk. I 1845 er Nille stadig ejerinde af møllen, hvor hun bor sammen med to af sønnerne og en svigerinde fra København.

I årene omkring 1855 var der et nyt møllebyggeri i gang, hvilket kan ses på de mange møllebyggere der opholdt sig i byen på det tidspunkt. I 1855 folketællingen finder man hele 7 møllerbyggersvende som er 'i arbejde ved en ny mølles opførsel'.

Formentlig på en anden mølle i byen finder man samme år den unge møller Julius Stauning og hans familie. De har ingen børn, men to møllersvende og to tjenestefolk til at hjælpe dem.

I 1856 stod den nye mølle færdig på matr. 25a. og møller Stauning og familie flyttede ind her.

Familien Stauning får en enkelt datter og har møllen frem til1882 hvor han fik en bedre plads ved en dampmølle i København. Hans solgte derfor møllen til brødrene Rasmussen, som igen solgte den til bager Schultz i1889.

Vi finder bager Schults og hans familie i 1890 folketællingen:

Møllen
170 Frits Vilhelm Schults 36- Sakskøbing bager,møller
171 Anne Marie Schults f. Nielsen 28- Kjøbenhavn kone
172 Elna Eline Schults 2- Holeby barn
173 Johanes Marius Schults 1- Holeby ---
174 Julie Marie Jensen 15- Rasted t.pige
175 Møller Hjort 33- Nyborg bagersv.
176 Mads Peder Christensen 21- Hyldtofte t.karl
177 Albert Andersen 21- ¯. Ulslev møllersv.
178 Jørgen Rasmussen 16- Nebbelunde ---
179 Sarbina? Loise Schults 28- Saxkløbing lærerinde


Men Schults er der ikke i så mange år, for i ca.1900 flyttet de til Skovby. I stedet bliver møllen solgt til Errindlev - Olstrup aktiebageri, og bestyrers af en Christian Olsen og hans familie.

Folketællingen 1901 ser således ud:

Errindlev M.N.(25a) - Andelsbageri - Chr Olsen
Chr. Olsen 26-11-1875 g. Veggerløse bageribestyrer. Kom til sognet 1900 fra Idestrup.
Petrine Dyrløv 18-10-1874 g. S.Alslev hustru Gift 1900.
Kristian Kristensen 17-11-1874 u. Toreby møllersvend
Hans Christen Lorendsen 2-9-1878 u. Vejleby bagersvend
Peder Larsen 25-1-1873 u. Kalø bagerikarl

Der blev antaget en bager ved navn Henrik Jørgensen, som var på møllen frem til et sted mellem 1916 og 1921. Henrik var oprindeligt fra tyskland og boede i møllen med sin kone, deres 7 børn, en bagersvend og en møllersvend.

Men Jørgensen kunne desværre ikke bage brødet godt nok, så det hele blev solgt til Bager Smidt. Smidt indrettede det til fintbrødsbageri og solgte alt slags lækkert brød. Der blev endvidere ansat en brødkusk og en ekstra bagerlærling.

I senere tid har bl.a. Johanne Wegge (Jensen) haft møllen i en periode frem til måske 1963, hvor hun flyttede til Nakskov. Udover møllen havde hun også et brødudsalg i Vester Ulslev.

Sidenhen er møllen blevet taget ned, og bruges idag til privat beboelse.

Møllen efter at vingerne blev fjernet.

Møllen med tag i nyere tid.