Rytterskolen

Det nøjagtige årstal for opførselen af rytterskolen kendes ikke, men vi ved at den blev oprettet af Erik Kaas der ejede Bremersvold fra 1646 til han døde i 1669.

Adressen er i dag Rødbyvej 2, og i matrikkelfortegnelsen af 1688 står der 'Et skolehus som salig Erik Kaas haver ladet opbygge ved kirken,' og et andet sted finder man følgende tekst:

'Uanset her i Erringlef sogn, længere end i mands minde ungefehr siden 1649 haver været skolehus for hele sognets ungdom, hvortil bygningen, tømret af en velbåren ædel mand Erich Kaas Mogensen til Bremersvold er bleven foræret, og af sogne mændene opbygget, hvis bygninge endnu står på den søndre side af kirkegården. Det en velærværdig præst her til sognene og tillige herredets provst hr. Jacob Clausen har for efterkommerne har behaget at optegne, samme skole og ved skolemester er bleven forsynet, og af sognemændene for hele sognets ungdom blevet vedligeholdt'.

Kongen overtager skolen

Da Frederik d. IV senere overtog Bremersvold og Højbygård lod han rytterdistriktet oprette og ombyggede i den forbindelse skolen i Errindlev, samt lod en helt ny bygge i Assenbølle. De to skoler lå af ukendte årsager meget tæt på hinanden. På alle kongens rytterskoler kom der tavler i gavlen og over døren stod der:

'Forsøm ej skolegang i dine ungdomsdage, tænk på den levetid du har tilbage, hav ingenting så kær som herrens sande frygt, tak dog den konge som har disse skoler bygt'.

Abraham Lehn overtager den

Senere købte Abraham Lehn skolerne og Højbygård af kongen, og han pålægges at holde dem i god forsvarlig stand. Det lød således:

'.... grundmurede skoler, huse som er udi Errindlev sogn og by, et og udi Olstrup sogn, Assenbølle by, et; thi skal de og tilhøre Abraham Lehn og hans arvinger, men derimod skal han og de samt efterkommende ejere være pligtige, under guds evige hævn og straf at lade samme huse være destinerede fremdeles til det brug, hvortil de af en god og kristelig intention byggede og indrettede er, samt og ellers årligt at lade dem vedligeholde.'

Eksamen

Den 9. april 1821 finder man noteret at der blev afholdt eksamen i Errindlev skole og at 7 børn er gået til eksamen. F.eks. står der: 'Gårdmand Peder Dues plejesøn Mads Hansen som befindes at læse godt i bog, regne godt og skrive temmelig godt og have god kristendomskundskab'. Et andet eksempel er: 'Afdøde husmand Henrik Hækmands søn Hans, som befandtes at læse temmelig godt i bog, men kunne ikke regne og skrive. I betragtning af hans alder, hans forældreløse tilstand og svage kunnen, antages han til konfirmation.'

Reglen var nemlig at et barn ikke måtte udskrives af skolen: 'førend det i religion, skrivning og regning og læsning har opnået tilstrækkelig kundskab og færdighed, og at intet barn antages til konfiramtion førend det er befundet fuldkommen modent til anordningsmæssigt at udskrives af skolen.'

Når eleverne var blevet konfirmeret fik de en skudsmålsbog med udtalelser fra præsten om deres faglige kunnen. Denne bog fulgte eleverne resten af deres dage, for her skulle også arbejdsgivere senere skrive og se anbefalinger. Dorthe Hansdatter gik ud af Errindlev skole i 1834 og du kan se og læse hendes skudsmålsbog her...

Skolen blev senere solgt til Præsteforpagter Peder Jørgensen, og i 1829 blev der også indført lidt gymnastikundervisning i skolen.

Om skolen

En tidlig lærer hed Peder Hardvigsen (1732)

Den første skolelærer vi rigtigt ved noget om er kirkesanger og degn Christian Hofmann. Han kom til Errindlev et sted mellem 1809 - 1812 og havde tidligere været degn i Olstrup kirke. I 1834 blev det officielt vedtaget at alle skolelærere i sognet var forpligtede til også at være kirkesangere.

Skolen i Errindlev var en af de store i området, og i 1847 var der over 60 børn. Christian Hofmann fortsatte som lærer indtil ca. 1850, hvor han som 75 årig var blevet for svagelig til at undervise. Hans søn Kjeldskov Hansen Hofmann havde fungeret som hjælpelærer indtil da, og han kunne nu endelig, i en aflder af godt 45 år, overtage undervisningen.

I 1853 bestemte formandsskabet at skolens gymnastikplads skulle udvides til mindst 800 kv. alen, og at den skulle 'forsynes med de nødvendige kravleapparater til 2. grad og tillige vel indfredes og grusbelægges'.

Kjeldskov var blevet gift med familines tjenestepige Karen Kirstine Gravesen og de boede sammen med deres mange børn på skolen. Han var lærer frem til et sted mellem 1870 og 1877 og i sine 'Minder fra Errindlevs opblomstring 1889-1934' skriver L. Hansen at lærer Hofmann: '....byggede det hus der ligger nord for forsamlingshuset (det gamle. Red.). L. Hansen fortsætter:

Efter Hofmann kom lærer Due, der var en meget flittig mand. I al sin fritid bandt han koste som han solgte til købmændene, og da hans kone var født Ros blev alle kostene stemplet Ros Due. Desuden fæstede han en karl, Kristoffer Larsen, som havde været i Amerika, til at køre omkring med en trækvogn fyldt med koste, som han havde udsolgt inden han nåede Sakskøbing. Han benyttede så lejligheden til at købe en lirekasse der blev sat op i vognen og så kørte han fra dør til dør og spillede 'Ack, du lieber Augustin'. Det var noget der gav mønt, men politiet sendte bud efter Due der fik ordnet det i mindelighed. Men han sendte ikke oftere Kristoffer af sted.'

Flere gange blev der lavet tilbygninger til skolen, men omkring 1878 valgte man at bygge en ny skole på skolelodden over for møllen. Lærer Due fortsatte som lærer på den nye skole. I stedet kom der forretning i den gamle skole, og på ovenstående billede ses skolen med et butiksvindue til højre.

Senere i 1924 købte Maler Rasmussen skolen, men den brændte i 1925. En overleveret historie forlyder at familien ikke ejede salt til et æg. Da brandmændene kom låste de derfor alle dørene og lod tingene brænde så familien kunne få brandforsikringspengene. Om historien er sand vides ikke.

Bygningerne i gården var det gamle elværk.

Efter branden byggede man ovenstående hus som stadig står på den gamle skolegrund i dag (2006).

Foto fra nyere tid.