Errindlev kirke

Errindlev kirke er en af de ældste kirker der findes på Lolland-Falster, og man regner med at den er tilbage fra ca. 1170 - måske lidt før.

Sognepræst Peter E. Poulsen har beskrevet kirken således:
"Bygningen er oprindeligt bygget (1170) med et romansk kor og skib, men siden er der kommet en gotisk forlængelse mod øst af koret. Samtidig er de gotiske hvælvinger bygget ind i kirken. (1275) Tårnet er bygget i reformationstiden dog formentlig først færdiggjort ca. 1600. Der har været våbenhuse både på nordsiden og sydsiden, og der har på kirkegården ligget en middelalderlig tømret klokkestabel".

I

I1707 indberetter sognepræst Jacob Poulsen Prip følgende: "Kirken har fra alders tid været kaldet St. Nicolai kirke, fordi søfarende, hvis kurs falder fra østersøen og vesterpå, i hedningsskabets tid have indsat den afguds St. Nicolai træbillede i kirken, hvilken de tilbade om vejr og vind, og den er den første, som ses på den søndre kant i Laaland."

Som nævnt er tårnet først bygget til i reformationstiden og det er en langvarig byggesag. Man påbegyndte bygningen i 1530, men opførelsen gik i stå, da man var nået til 12 alens højde. I 1594 påbød provsten kirkeværgerne at hjælpe til med det murede tårns opbyggelse. Mogens Gøye på Bremersvold havde lovet 18.000 mursten, som næsten ville række til at gøre tårnet færdigt, så man havde visse forhåbninger, men skønt sognefolket havde lovet i 1597 at spendere 100 dlr. til formålet, var man i 1602 endnu ikke kommet i gang med arbejdet. I 1607 støbes nye klokker til kirken, og tårnet må vel da formodes at være færdigt.

Der har været et våbenhus på sydsiden i den vestlige ende af skibet, som Mogens Gøye lod nedrive i 1619 og erstattede med et nyt på nordsiden. Det har været en lille bindingsværksbygning med tegltag. "

Læs Peters E. Poulsens fulde beskrivelse her...

Restaurering

Kirken har været restaureret flere gange, og i sine 'Minder fra Errindlevs opblomstring' skriver L. Hansen:

"Hans formand, der hed Mons Gøl skænkede klokkerne til Errindlev kirke i året 1607, tillige med døbefonden og altertavlen. Sidstnævnte blev dog i 1874 erstattet med en ny, da kirken havde fået en større reparation både ind- og udvendig, hvorved den blev cementpudset. Først var kirken hvidkalket, men da den var muret med røde sten blev den helt flakket når der fløj lidt kalk af. Så blev den kalket råd, men det så heller ikke godt ud, for når der falder en plade cement af og skaden skal udbedres, ligner det nye puds ikke det gamle så kirken altid ser ud, som den var bødet med klude".

Peter E. Poulsen beskriver restaureringen således:
"Våbenhuset forsvinder ved den store restaurering af kirken i 1873, som er foretaget af Ove Petersen. Det er en hårdhændet restaurering, hvor man fremhæver støttepiller og kamtakker. Der indmures blændinger i tårnet, som vi kan se det nu. Der etableres adgang til kirken gennem en forhal i tårnet, og en del af bakken mod vest graves væk, for at give plads til flere gravpladser. Man finder ved denne restaurering præstedøren i korets sydside, men den forsvinder i den grå stænkpuds, som man har anvendt for at skjule de mange udlapninger i murværket. Herefter lod man grønne planter yderligeredække murene".

På billedet ses adskillige flere gravstene end i dag og hvis man går rundt, vil man opdage at gravene stadig er placeret geografisk, nemlig Sjælstofte mod syd og Torpe mod nord.

Provst Adser Hansen Blume

Der har som det ses til højre været mange præster i Errindlev kirke, og her skal bl.a. nævnes provst Blume som var præst i Errindlev i ca. 18 år. Han var en meget afholdt præst, men hans kone døde desværre tidligt. Han boede derfor i de senere år kun sammen med sin datter Mathilde og deres tjenestefolk på præstegården. Han var oprindeligt fra Haderslev (Tyskland), og nåede også at blive provst for Fuglse herred.

Efter provst Blumes død d.19. august 1876 besluttede hans datter Mathilde Blume at udgive alle hans prædikener. Blume havde skrevet en prædiken til hver søndag i året, samt til alle højtiderne, og det må have været et utrolig stort og møjsommeligt arbejde for Mathilde omkring 1878, der endte med at fylde 426 sider. I forordet skriver Mathilde:

"Når jeg efter opfordring fra flere af min afdøde faders mange venner og tilhørere besluttede at udgive en samling af hans efterladte prædikener, har jeg gjort det i den tro og i det håb, at hans sande, levende vidnesbyrd om nåden og frelsen i Christus også efter hans død, ved guds nåde, må kunne virke til opbyggelse og liv. Men jeg skylder ham at sige, at han aldrig har tænkt sig at de skulle udgives. Han har kun skrevet dem til sit eget brug og derfor ikke udarbejdet dem således, som han ville have gjort det, dersom han selv havde overgivet dem til trykken."

Forrest i bogen har præst, politiker og senere biskop D. G. Monrad også skrevet lidt om provst Blume og hans datter:

"For en 28 år siden stiftede jeg bekendtskab med fortatteren af disse prædikener, og måtte allerede dengang regne ham til Lolland-Falsters fortrineligste præster....... Den der ved hvor meget udgiverinden har været for provst Blume, hvorledes hun ikke alene lod hygge og orden herske i hjemmet, men også deltog trofast i samlivet med menigheden, og var hans bedste tankers udkårne veninde, vil også indrømme, at næppe nogen bedre end hun kunne forestå udgivelsen af hans efterladte prædikener, således at netop hans persons ejendommelighed blev bestemmende ved valget."

Monrad var bl.a. en af mændene bag udformningen af den første grundlov i 1849, og sad i Rigsdagen - datidens Folketing - i en længere periode. Blume var også selv politisk interesseret og valgtes i 1849 til folketingsmand i Stubbekøbing.

Eksemplarer af Blumes gamle samling af prædikener eksisterer stadig, og herefter følger et par prædikener fra bogen som alle er skrevet før 1876:

Tredje søndag i Advent

Første søndag efter Påske

Blumes afsked med menigheden (Afslutningen på 2. Søndag i Advent)

Kirken som postkort.

Baroniets gravhøj

Ved kirkegårdens sydlige indgang lå tidligere en "gravhøj" hvor Lungholm gravsatte deres døde, også kalde åben begravelse. Den er siden blevet fjernet, men helt oprindeligt (før 1870'erne) blev baroniets folk gravsat i tårnrummet i kirken. På nedenstående postkort ses indgangen til gravhøjen til venstre.

Kirkens orgel

Kirkens orgel er af nyere datom og om det skriver L. Hansen:
"Dillettanter spillede komedie i tre år for at få penge til et orgel der kostede 1.600 kroner. Dette blev installeret i 1904. Bælgtræderen gad ikke løsne de to propper luften skal gå ud af når betjeningen er færdig, hvilket bevirkede at klapperne groede fast ved luftens tryk. Manden der byggede orglet garanterede for, at der blev ingen bekostninger de første 50 år."

Kirken renoveres

Sognepræst Peter E. Poulsen fortæller:
" Efterhånden som pudsen faldt ned, besluttede man at fjerne den totalt og kalke kirken på ny i 1950erne. Her blev så præstedøren atter draget frem for dagens lys sådan, som den nu kan ses. Uheldigvis anvendes der på et tidspunkt plasticmaling, hvilket giver problemer i 70erne og man renoverer igen kirkens facader i 1987-88. Ved denne restaurering, som beløber sig til 1,2 mill. kr. konstaterer man, at der er salt i munkestenene, hvorfor kalken ikke tørrer ordentlig op, og kirken får flere nuancer. Dette kan være årsag til, at man i forrige århundrede brugte det kraftige stænkpuds."

Renoveringen af kirken i 1987/88.

Se flere billeder fra renoveringen her...

Kirken efter restaureringen i nyere tid med præstegården i baggrunden.